Forberedelse af gær (gærstarter) + tilsætning

Gæren skal omdanne sukker til alkohol. I den forbindelsen afgives stoffer der er med til at give øllet aroma. Karakteren er alt afhænghig af hvilken gærtype der bruges.

Jeg har  så langt brugt tørgær til mine bryg. Det giver en forenkling i forholdt til at få startet gæringen. Dette tilføres den gæringsklare urt (drysses over). For at ilte en smule røres kraftigt med en rengjort brygske.

Det var den enkle måde.

Skal det gøres et hak mere kompliceret er det muligt at lave en gærstarter. Det vil sige at gæringen startes i en seperat beholder. En måde at gøre dette på er f.eks. at lave en lille urt dagen før brygdagen. Nedenfor er beskrevet én måde at gøre dette på.

1. Tag cirka en liter vand og ~1 dl malt ekstrakt (gerne lys malt da denne vil have mindst effekt på resten af bryggen). Kog dette i omtrent 15 minutter.

2. Køl urten ned til ~24 grader og hæld den over på en ren beholder (cirka 1.5 liters beholder).

3. Tilsæt gæren og ryst beholderen kraftigt. Dermed iltes gærstarteren mest muligt. Efter omrystning åbnes der for beholderen (lig evt låget løst oven på så der ikke kommer uønskede elementer i gærstarteren)

4. Gør dette et døgn før det skal bruges.

Her er fire forhold som i følge «Håndbog for Ølbrygning» vil kræve en gærstarter

  • Datoen på gæren er udløbet
  • Gæren har ikke været opbevaret korrekt (i køleskab)
  • Urtstyrken på øllet er over 1060 g/ltr.
  • Øllet der brygges har en volumen på mere end 25 ltr.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *

*